Attraktioner
Natur/Ture
Der er meget smuk natur rundt om Bromølle Kro. Kroen en omgivet af skov og ligger i en af Sjællands største mosestrækninger Åmosen, hvor der igennem tiden er udgravet mange stenalderpladser.
En dejlig køretur er f.eks. forbi det meget smukke Kattrup Gods i skoven. Op og ned af bakke går det med fantastiske udsigter til man kommer til det idylliske sø Tissø.
Har man mere lyst til en gåtur kan vi anbefale en tur rundt om den ca. 200 ha store Skarridsø i Jyderup. Der er anlagt en ca. 13 km. lang sti, hvor man kan nyde den stort set uberørte Danske natur.
Har man lyst til en heldagstur kan vi anbefale en øtur enten til Sejerø eller den lille ø Nekselø i Sejerø-bugten. Der går færge fra Havnsø ( en lille hyggelig havn, ca. 14 km. væk) til begge øerne.
Vikingelandet
Der er en masse at se og opleve i egnen omkring Bromølle Kro.
Birkegårdens Haver
Birkegårdens haver er 28.000 m 2 og består af en stilfuld japansk inspireret have, en charmerende dansk-engelsk have og en fredfyldt egeskov ved skovsø.
Den ligger kun ca. 5 km. fra kroen og er absolut et besøg værd.
Oldtidsminder
Vi har mange fine oldtidsminder i området her er 2 vi kan anbefale:
Ulshøj: En frilagt høj fra bronzealderen som ligger i Kalundborg (ca. 25 km. fra kroen.) mellem Esben Snarevej og Bredkildevej Vraahøj ved Stejlhøj: Restaureret Stendysse ligeledes i Kalundborg.
Træskomuseet
Det arbejdende træskomuseum i Buerup hvor man kan se forarbejdning af træsko på de gamle maskiner. Man kan også købe dejlige træsko i moderne design. Ca. 5 km. fra Kroen.
Museer
Svella Mølle: En af Danmarks mindste møller, en såkaldt Hollandsk Jordmølle. Hver lørdag i sommerhalvåret kan man se møllen i funktion.
Bispegården i Kalundborg: Den mere end 600 år gamle bisperådssal, hvor der er skiftende kunstudstillinger.
Kalundborg og Omegns Museum ca. 25 km: Et kulturhistorisk museum for Kalundborg og omegn lige ved siden af den fermtårnede kirke. Museet viser kulturhistorie fra oldtid til ca. 1900. Når man nu alligevel er i Kalundborg er såvel kirken som den gamle bydel absolut et besøg værd.
Strande
Vesterlyng strand: ca. 15 km.: En meget fin sandstrand i et sjældent stykke natur en såkaldt Strandeng. Græsningsarealerne bliver om sommeren brugt til ungheste og kreaturer og er derfor indhegnet.
Havnsø Strand ca. 15 km: En lille strand med knap så fin sandstrand, men med større mulighed for fred.
Golf
Kalundborg Golfklub ca. 28 km.: En 18 hullers golfklub der meget gerne tager imod gæstespillere.