Fredag den 29. oktober kl. 18,00 serverer vi
Tørfisk.
Thyborøn-gruppen Tørfisk hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene Irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster.
De synger, spiller og underholder, så det er en fryd - med typisk vestjysk charme som ikke er til at stå for - og er en stensikker succes med deres lytteværdige, morsomme og ekseptionelle repertoire. Samtidig er Tørfisk drengene dygtige musikere, som forstår at udnytte musikken sammen med deres helt stærke side: de karakteristiske, vestjyske, forblæste mande-stemmer.

Efter en del diskuteren frem og tilbage er vi blevet enige om, at servere en anden menu end tørfisk:
Vi serverer:
Ovnbagt torskefilet med senneps-rødbedecreme og toppet med urter.
Rosastegt kalvefilet med tomat-bønnesalat, grønsagssautè, charmoulakartofler og Calvadossauce
Til slut en sød overraskelse.